Eksperter i skum

K. Balling-Engelsen A/S udvikler, producerer og leverer kvalitetsskumprodukter til møbler, industri, pleje og detail.

Vi produktudvikler på eget laboratorium og opskummer på egen fabrik, hvor vi også bearbejder skummet til komponenter eller færdige produkter efter individuelle aftaler. På den baggrund kan K. Balling-Engelsen A/S tilbyde et bredt produktprogram med både standard- og specialudviklede skumtyper, der sikrer kunden attraktive løsninger med god økonomi.

Vor erfaring og ekspertise dækker alle brancher og med et fleksibelt produktionsapparat sikres hurtige og stabile leverancer af standardskum og kundespecifikke løsninger. Der leveres alt fra ”rå” skumblokke til færdigpakkede kundeprodukter.

Hos K. Balling-Engelsen A/S møder du kvalificerede medarbejdere, som engagerer sig i at løse netop dine behov og ønsker. Nøgleordene er: Kvalitet, fleksibilitet, innovation – og leveringssikkerhed.