MEMORY FOAM

Håndaftryk i memory foam

Hvad er memory foam? 

Kært barn har mange navne; memory skum, trykaflastende skum, visco elastisk skum. Memory foam er kendt for at være en temperaturfølsom og langsomt reagerende skumgummi, der former sig langsomt efter kroppen, når man ligger sig i det og får varmet skummet op. Fordi det former sig efter kroppen, yder skummet maksimalt støtte og aflaster derved de punkter, som normalt bliver udsat for ekstra pres.

Er du privatperson og ønsker du at bestille en topmadras? Bestil online her.

Topmadras i memory skum

Med en topmadras i memory skum, får du en madras der omslutter sig din krop under søvnen og giver dig den optimale støtte. Det betyder bl.a., at du på topmadras i memory foam, vil vende dig mindre i løbet af natten. Omvendt vil vi ikke anbefale memory foam til dig, der i forvejen har svært ved at vende sig, måske på grund af dårlig ryg eller lignende, eller hvis du har det meget varmt om natten. 

Trykaflastende puder og sæder i memory skum

Grundet sine trykaflastende egenskaber, kan det være en fordel af få produceret siddepuder i memory foam, hvis man har brug for særlig hensynstagen. Trykaflastende skum kan supplere de hjælpermidler man i forvejen har, hvad end det er en trykaflastende pude til kørestol eller kontorstol, som man har problemer med at sidde på i længere tid af gangen.

Størrelse: Memory skum ligger i pladestørrelsen 205x185 cm og vi har mulighed for at lave det i den tykkelse og størrelse du ønsker, samt sy et betræk, der passer til. Denne type skum bruger man ofte til topmadrasser og der vil den typiske tykkelse være 5 cm.

Send gerne en forespørgsel til os, hvis du ønsker en pris eller har andre spørgsmål til vores mange forskellige skumtyper.

📞+45 64 40 03 13
📧 brian@skumgaarden.dk
✏️ Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Send en forespørgsel til Skumgaarden